Rendebæk som færgekro
Rendebæk Kro - H. C.`s barndomshjem - herfra hans verden gik.
Rendebæk kro var udgangspunkt for H. C. Nielsens eje.
Det var Svanholm Gods, der opførte Rendebæk Kro ved Isefjorden. Som med størstedelen af Venslevs gårde, bortfæstede de også kroen på et tidligt tidspunkt. I 1862 er der noteret indtægter fra færgemand Anders Larsens krodrift på Ferslev-Vellerup Kommunes regnskab, 24 rigsdaler og 24 mark.
I 1871 solgte baron Bille Brahe kroen til Lars Peter Andersen. Med i købet var, at den nye ejer forpligtigede sig til at yde aftægt til Anders Larsen og hustru - og den ny ejer, mod betaling, skulle laste Svanholm produkter fra Rendebæk.
Senere optegnelser fortæller om, at der til genopbygning af flere gårde i sognet kom skibladninger med mursten til Rendebæk. De måtte oplades flere gange for at komme ind på hestevognene, som ventede på stranden.
Skibsfarten bestod af små skibe - men meget mandskab skulle der til, og ofte har de sikkert afsluttet dagens arbejde med et måltid mad og en dram på kroen.
Men alt i alt har det nok været svært at få færge- og krodrift til at løbe rundt, for fra 1871 til 1890 nåede kroen at have 5 forskellige ejere.
Familien Nielsen etablerer sig
I 1890 kom der stabilitet i foretagendet, for da køber landmand og fisker Hans Nielsen kroen.
Desuden besad han 20 tdr land i Rendebæk og en lille grund i Venslev by. Hans kone Marie drev en lille købmands butik i krobygningen.
Det handelstalent og den foretagsomhed, som sønnen Hans Christian senere udviste, kom bestemt ikke fra fremmede. H. C.`s bror, Jens Peter, blev på kroen, opførte flere nye længer og gjorde krohaven til et mesterstykke - vidt berømt. Haven var ramme om mange af omegnens foreningers sommerfester i Jens Peters tid, ligesom kroen blev et kært sted for mange sommergæster.
Men alting får en ende - i slutningen af 40èrne døde Jens Peter, og kroen havde derefter 3 ejere indtil 1951 hvor det var slut med krodrift på Rendebæk.
Det følgende er ikke kroens fulde historie, men små fortællinger, der beskriver stedet, dets betydning og som kan give et billede af de daværende forhold. I fortællingen om mordene i Ejby (1842) nævnes Rendebæk Færgekro, som det sted hvor ”De unge karle fra Karlebyerne" drog til for at klapse de Venslevkarle godt af” Sidstnævnte var dengang så afgjort ”dem de andre ikke måtte lege med”.
Jens Bennet Christensen (født 1923),
opvokset i Næsby på Orø fortæller:
"Når folk kom til Næsby og skulle videre til Hornsherred, var det en fisker der sejlede dem til Rendebæk. Blandt andre Hans Peter Nielsen efter han holdt op med at fiske. Henrik Larsen fortæller, at der tilbage i 1800-tallet var en fisker Niels Mortensen, der sejlede folk over til Rendebæk når lejligheden bød sig. Det ærgrede ham han ikke havde så stor en båd, at han kunne fragte heste og vogne over. En sådan båd, kaldet ”hestebåden”, var der ved Østre Færge - i 1879 forsøgte han at få den til Snave, men det lykkedes ikke.
Transporten den modsatte vej for de der skulle til Orø blev varetaget af kromanden på Rendebæk Kro, i praksis enten af en krokarl eller en af de to sønner Svend eller Villy.
Jeg husker hvordan den ældste søn Svend, når han havde roet folk over til Snave, lagde sig i bunden af båden og lod sig drive tilbage til Rendebæk – når vinden var i vestlig retning. Han tog det ikke så højtideligt med tiden og så var han fri for at skulle ro.
Kromanden hed Hans Nielsen og var en bror til købmanden i Venslev. I tilknytning til Rendebæk Kro var der en gård med ca. 20 tdr. land jord, der blev drevet både med afgrøder og husdyr. Johannes Poulsen, der senere blev karl på Næsgården på Orø, var krokarl på Rendebæk Kro og deltog i alt forefaldende arbejde, både med at færge over og arbejde ved landbruget."
Svend Schønemann fortæller:
”Det første jeg kan huske om Rendebæk var at der hver sommer blev holdt sygekassefest på Rendebæk kro. Det var Ferslev/Vellerup sygekasse der hver sommer havde et arrangement. Der var et orkester, der sad på terrassen og spillede og i den første stue fra terrassen var der stillet et par tombolaer op.
Det var en familieudflugt, at komme til sygekassefest. Der var dengang en dejlig have bag kroen med flere naturlige lysthuse, hvor der var stillet borde og bænke op, der kunne de voksne sidde og hygge sig med kaffe og brød, øl og sodavand. Haven var meget fint anlagt med stenbede og gange.
De voksne hyggede sig i haven eller i krostuen mens børnene legede i haven eller ved stranden og børnene fik også lov til at købe et lod i tombolaen en gang imellem.
Sygekassefesten var i det hele taget noget folk så hen til. Jeg kan huske, at William (brødkusk på Blakke Mølle) var der den dag til sygekassefesten og solgte øl og sodavand til gæsterne. Under normale forhold var der ingen betjening på kroen, hvad der skulle sælges eller serveres sørgede kromanden selv for.
Bag ved kromandens have var der vedvarende græs, der blev nogle år holdt gymnastikopvisning af 57. kreds. Så var der bal om aftenen. Der var jo en ret stor sal over den længe som ligger parallel med stranden. Det var også der, at der om sommeren (de sidste år i 30.) blev holdt det som kromanden kaldte Københavner-aftener, det var fredag aften. Der sad et par musikere og spillede til dans, det var nok mest lokale unge mennesker, der kom.
Det var lidt landbrug på kroen, i den ene længe var der stald, hvor kromanden havde lidt dyr, et par køer og nogle grise og en hest. På kroen var der en karl der hed Johannes, han var både karl og fodermester og roede til Orø, hvis der var kunder. Jeg har prøvet, at blive roet over til Orø, jeg havde cyklen med, den blev lagt i båden og så roede Johannes over – jeg skulle besøge en pige i Bybjerg – da jeg skulle tilbage slog jeg på en jernplade ved anløbsbroen, så kom Johannes og roede mig hjem.
Jeg kan også huske at Idrætsforeningen holdt baller på kroen i sommertiden i slutningen af trediverne og begyndelsen af fyrrene. Jeg må på den tid været med i ledelsen af foreningen. Når vi havde bestilt lokaler til et arrangement så kvitterede kromanden med en gang stegt ål til bestyrelsen.
Jeg kan ikke rigtig huske hvornår, men omkring 1950, hvor Hans Moberg var formand for idrætsforeningen og jeg var kasserer, fandt vi på, at vi ville arrangere fugleskydning på Rendebæk kro. Vi kørte så rundt og tegnede deltagere og det gik fint, der var mange, der ville være med, men kun bosiddende folk i kommunen kunne deltage."
I 1951 var det slut med krodrift på Rendebæk og i 1953 købte børnehavelærerinde Thyra Nielsen, der i 1928 havde stiftet børnehaven ”Amsterdamvej 40”, og senere i 1938 ”O. H. Bærentzens fritidshjem", ejendommen, og i over 50 år ejede disse to selvejende institutioner Rendebæk sammen. I 2010'er erne købte kolonien først børnehaven ud og senere fritidshjemmet og fra da af var kolonien Renbækhus en selvejene fond men en frivillig bestyrelse som så for al drift og vedligehold så den fortsat kan lejes ud til institutioner, skoler og private.
Rendebæk som feriekoloni
Thyra
I 1953 købte stifteren af Montesorribørnehaven, Amsterdamvej og OHBs fritidshjem, Thyra Nielsen, den gamle færgekro, ”Rendebækhus”, Rendebækvej 15, Venslev, 4050 Skibby for at indrette den til feriekoloni for børnene i de to institutioner.
Efter den nødvendige ombygning og istandsættelse (bl.a. ny vandboring og indretning af sovesale) til de nye brugere kunne den første sommerkoloni for børnene fra Grækenlandsvej / Amsterdamvej afholdes i 1954.
Et nyt kapitel i fritidshjemmets historie var i gang med at blive skrevet, og der skrives stadig på det her 60 sommerkoloner senere. Kolonien har været samejet med børnehaven indtil 2012, hvor Rendebækhus blev adskilt fra OHB i en selvstændig juridisk enhed: Den selvejende institution Feriekolonien Rendebækhus. Men siden Thyra gik på pension i 1972 har børnehaven overladt ledelse og administration af kolonien til OHB, ligesom børnehaven ikke benyttede kolonien i den periode.
Principperne på den tids kolonier var enkle: Børnene skulle have kontakt med naturen (frisk landluft!) i videst mulige omfang – og de skulle ud fra deres forudsætninger være mest muligt selvhjulpne. Det hele skulle foregå i trygge og kendte rammer, hvor sund mad var et vigtigt dagligt element..
Dagmar
Da sommerkolonierne var på sit højeste i perioden 1970 og til midtfirserne, havde fritidshjemmet fået ny leder: Dagmar Juul Nielsen afløste Thyra som leder af fritidshjemmet, mens børnehaven blev udskilt som en selvstændig enhed ledet af Gudrun Hansen. Det skete i 1972. Et nyt element i kolonilivet var nyttehaverne. Alle fritidshjemmets børn fik tilbudt en lille ”skolehave” på kolonien.
Der blev så arrangeret havedage på kolonien (eller også blev der brugt kræfter i de mange weekender, hvor der var børn på kolonien). Sideløbende med børnenes haver dyrkede de voksne (pædagoger og frivillige – frivillig ulønnet arbejdskraft har altid været en nødvendighed for kolonien) også jorden, så kolonien var selvforsynende med mange grøntsager i sommerens løb. Og efterårsferien var virkelig en høstferie for både børn og voksne. Den varme mad på fritidshjemmet var resten af året ofte bygget op om produkter af egen avl.
Tiderne skifter, forældrene og pædagoger fik mere ferie, mange børn skulle dele sommerferien mellem far og mor, charterbranchen fristede med billig sol og varme – det blev kort sagt sværere og sværere at finde børn til de to gange tre ugers koloniophold. I starten prøvede OHB at gøre tilbuddet mere fleksibelt, men det stod klart, at det var nødvendigt at genopfinde sommerkolonien – nu i kortere form og tilpasset tidens toneklang.
Solveig
Det var under Solveig Jessens ledelse (1989-2009), at den proces blev gennemført – og sommerkolonitilbuddet, som vi kender det i dag, blev lagt på skinner.
Københavns Kommune ville fra 1985 ikke længere være medfinansierende på kolonien, ligesom OHB ikke mere frit kunne fordele resurserne mellem fritidshjemmet og kolonien. Det lignede et farvel til Rendebæk – men børn, forældre og personale ville det anderledes. Og det lykkedes.
Brian
Den sidste leder på O.H. Bærentzens fritidshjem var Brian Mathiasen (2009-2017), der er ledede på OHB og dermed den naturlige kontakt for koloniens bestyrelse.
Frem til 2017 tilbød OHB 2*1 uges sommerkoloni og et par kolonidage i efterårsferien. Grundtanken med koloniophold de sidste år var de samme som på Thyra og Dagmars tid, men de blev udmøntet på en måde, som passede nutidens familiemønstre og behov. Facit var det samme: Børnene synes stadig, at det er dejligt at være på Rendebæk – og det er jo dybest set meningen med det hele!
I 2017 måtte O.H. Bærentzens fritidshjem dreje nøglen og lukke. Generelle omstruktureringer og en folkeskole reform gjorde at fritidshjemmet ikke kunne leve op til deres grundprincipper og dermed kunne økonomien ikke løbe rundt.
I 2012 havde fritidshjemmet købt børnehaven Amsterdamvej ud af kolonien og senere i 2015 købte kolonien fritidshjemmet ud og den selvejende fond Feriekolonien Rendebækhus opstod.
Det er nu fonden og dens frivillige/ulønnet bestyrelse der driver kolonien som udlejnings virksomhed med hjælp fra frivillige både på arbejdsweekender og i den daglige drift s.s. udlejningen mv. Målet er at bevare kolonien så autentisk men moderne som muligt.
Salget af fritidshjemmet på Amager gav en kapital indsprøjtning til kolonien som afstedkom at kolonien kunne
investerer i minirensnings anlæg, nye vinduer, maling af tag samt en maling af alle facader (foråret 2020)
